Mød vores chauffører - Ronni

February 29, 2024
2 min

Ronni er glad for at kunne tilbyde kunderne en god og tryg oplevelse hver gang han kører. For ham er det de små detaljer, der gør en forskel, og han modtager ofte ros for sin behagelige og skånsomme kørestil. Kørestolsbrugere roser ham også ofte for hans håndtering af liften, som ellers kan være en udfordring for andre chauffører - men Ronni mestrer denne opgave til perfektion.

At være chauffør hos NORDIAN og de opgaver, der følger med i en større virksomhed, er noget, Ronni værdsætter højt: “På grund af det langt større volumen hos NORDIAN er mine dage sjældent ens, idet jeg den ene dag kan være i Nykøbing Falster og den næste i Nykøbing Sjælland eller andre steder, hvor vi har biler. Jeg mener, at større vognmænd er mere robuste end de mindre, da de har mulighed for at bruge chauffører som mig som afløsere, hvis en kollega eksempelvis bliver akut syg. Så ringer vores driftsleder bare til mig, og så overfører han vagten til mig, hvis det passer ind”. Dette bidrager ifølge Ronni til at gøre hans arbejdsdage spændende, da meget få dage er ens.

Ronni ser også frem til at se, hvad fremtiden bringer for flextrafik, som er en branche i udvikling. “Jeg er lidt nysgerrig på, hvad der sker, når vi begynder at se nærmere på el-køretøjer for chauffører som mig, der skal kunne køre lidt længere end det, et el-køretøj kan klare i øjeblikket”.

Ronni, der ofte transporterer borgere til hospitalet, er bevidst om, at de kan stå overfor at modtage dårlige nyheder. Derfor gør han en ekstra indsats for at løfte deres humør.

Del dette opslag